Divisionsforeningen søger Digital Manager

 

Vil du være med til at udvikle, drifte og vedligeholde digitale platforme og processer, og har du lyst til at blive en del af et ambitiøst team, der hjælper professionelle fodboldklubber til at blive endnu bedre? Så er du måske vores nye kollega.

Som Digital Manager vil du indgå i Divisionsforeningens kommercielle team og have ansvaret for drift og udvikling af Divisionsforeningens digitale platforme samt projektering og implementering af nye løsninger. Du skal desuden deltage i udvikling og projektstyring af digitale udviklingsprojekter rettet mod Divisionsforeningens medlemsklubber, herunder koordinering af leverandører, styregrupper og slutbrugere.

Om dig:

  • Du har drift og udviklingserfaring med CMS’er, herunder gerne Umbraco
  • Derudover er det en fordel, hvis du kan udvikle i Node.js, samt har kendskab til Vue.js og Nuxt.js
  • Du har erfaring med og indsigt i kommercielle digitale værktøjer, bl.a. marketing automation
  • Du har flair for statistik og data, samt faglig indsigt i sociale medier
  • Du har relevant erfaring med implementering af it-projekter
  • Du er struktureret, og kan styre en udviklingsproces i samarbejde med leverandører og brugere
  • Du er god til at kommunikere og tilpasse faglige budskaber til forskellige brugergrupper
  • Du har relevant it-teknisk uddannelse
  • Du kan arbejde selvstændigt, og har et stort drive

Jobbet:

Stillingen er 37 timer om ugen med base i vores kontor i Brøndby.

Hvis du er interesseret, hører vi gerne fra snarest muligt. Send dit CV og ansøgning til df@df.dbu.dk, og skriv ”Digital manager” i emnefeltet. Samtaler foretages løbende, og jobbet vil blive besat, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Esben Halding på tlf. 30247544

Divisionsforeningen repræsenterer de professionelle fodboldklubber i Danmark og arbejder for at fremme medlemmernes interesser både nationalt og internationalt. Vores medlemmer er klubberne i 3F Superliga, NordicBet LIGA samt i 2. & 3. Division. Vi administrerer og udvikler rækkerne inklusive de afsluttende runder og finalen i Sydbank Pokalen.