Vi søger en engageret Projektmedarbejder til at hjælpe med at udvikle og udarbejde Divisionsforeningens input til dansk fodbolds nye talentstrategi.
Om stillingen
Rollen skal bidrage centralt til udviklingen af en ny talentstrategi for dansk fodbold, og til at sætte klar strategisk retning, med konkrete hovedindsatsområder og prioriterede indsatser. Stillingen skal medvirke til at udvikle og kvalificere strategiske spor, skabe sammenhæng på tværs af talentudviklingen og understøtte involvering og forankring blandt relevante aktører i klubber og landshold. Rollen vil desuden bidrage til at sikre, at strategien kan omsættes fra overordnede ambitioner til konkrete initiativer og en sammenhængende implementering.
Der er tale om en projektansættelse på seks måneder med start snarest muligt, og med mulighed for forlængelse.
Dine ansvarsområder
Dine opgaver vil, i tæt samarbejde med relevante kolleger i DBU og Divisionsforeningen samt med involvering af klubber og øvrige centrale aktører, være inden for følgende hovedområder:
- Bidrage til at udvikle og konkretisere en ny talentstrategi for dansk fodbold, herunder formulering af strategiske hovedindsatsområder, strategispor og prioriterede indsatser.
- Understøtte en tydelig strategisk retning og skabe sammenhæng mellem strategiens overordnede ambitioner, konkrete initiativer og den ønskede udvikling af dansk talentudvikling.
- Planlægge og facilitere relevante processer med klubber, akademier, landshold og øvrige interessenter med henblik på at kvalificere, forankre og skabe ejerskab til strategien.
- Omsætte strategiske mål og prioriteringer til konkrete initiativer, anbefalinger og modeller, der kan danne grundlag for den efterfølgende implementering.
- Bidrage til at udvikle en ramme for opfølgning og evaluering af strategiens indsatser og effekt, så strategien løbende kan kvalificeres på baggrund af erfaringer, data og evalueringer.
- Sikre koordinering og fremdrift på tværs af strategiarbejdet og bidrage til en sammenhængende overgang fra strategiudvikling til implementering.
Dine kvalifikationer
- Dokumenteret erfaring med strategisk talentudvikling i elitefodbold eller professionel sport.
- Erfaring med ledelse og koordinering mellem trænere, sportschefer og klubber.
- Evne til at omsætte strategi til konkrete initiativer med målbare resultater.
- Stærke kommunikationsevner.
- Uddannelsesbaggrund inden for idræt, sportsledelse eller tilsvarende.
Vi tilbyder
Du vil blive del af en dynamisk arbejdsplads, og der er tale om et selvstændigt, spændende og udviklende job, hvor du får mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling. Elitefodboldverdenen er ofte en brændende platform, som hele tiden udvikler sig, og du vil få en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og spændende udfordringer præget af høj aktivitet.
Din arbejdsplads bliver Fodboldens Hus i Brøndby, hvor du får 20 engagerede kollegaer med vidt forskellige baggrunde og arbejdsopgaver. Derudover kan der forventes en del rejseaktivitet rundt omkring i landet til alle vores klubber.
Om Divisionsforeningen
Divisionsforeningen repræsenterer de professionelle fodboldklubber i Danmark og arbejder for at fremme medlemmernes interesser både nationalt og internationalt. Vores medlemmer er klubberne i 3F Superliga, Betinia Liga samt i CampoBet 2. og 3. Division. Vi administrerer og udvikler rækkerne, Herre Ungdoms-DM samt de afsluttende runder og finalen i Betano Pokalen.
Ansøgning
Hvis du er interesseret, hører vi meget gerne fra dig snarest muligt. Send din ansøgning og CV til Divisionsforeningen på e-mail: [email protected] senest fredag den 4. september 2026. Vi indkalder til samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette til jobbet – så kom gerne til tasterne hurtigst muligt og send din ansøgning til os. Skriv ”Projektmedarbejder - Talent” i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør Claus Thomsen på telefon +45 2068 3055.