Behandling af personoplysninger:
Når du deltager i et kursus eller seminar hos Divisionsforeningen, anvender vi dine personoplysninger til at holde kontakt med dig før, under og efter den pågældende aktivitet. Vi deler desuden deltagerlister (navn, evt. tilknytning af vagtfirma, telefonnummer og tilhørsforhold til klub) ud til instruktører, sikkerhedschefer for tilhørsforholdets klub og Rigspolitiet. Hvis du ikke ønsker at optræde på en sådan liste, skal du henvende dig til Divisionsforeningen. Dine øvrige kontaktoplysninger og adresse vil ikke blive delt med andre end det strengt nødvendige og relevante personale i Divisionsforeningen.
Til brug for gennemførelsen af et kursus eller seminar, behandler vi kun almindelige personoplysninger herunder oplysninger om navn, e-mail, telefonnummer og tilhørsforhold til klub. Kilderne til de oplysninger, vi behandler, stammer fra dig selv ved oprettelsen af din brugerprofil.
Vi behandler dine personoplysninger, som beskrevet ovenfor, baseret på databeskyttelsesforordningens art. 6.1.b, hvis du selv er part til aftalen, da oplysningerne er nødvendige for at opfylde en aftale med dig. Behandlingen kan også finde sted på grundlag af databeskyttelsesforordningens art. 6.1.f (interesseafvejningsreglen), hvor den legitime interesse er at administrere seminarer og udsende evalueringsskemaer mv. Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er nødvendigt for at kunne gennemføre det pågældende kursus/seminar, og at evaluere det, samt for at kunne dokumentere gyldigheden af dit bevis for gennemførelse af kontrollørkurset. Er der tale om et betalingsarrangement, så opbevarer vi faktura-data i regnskabsåret plus 5 år som fastsat ved bogføringsloven.
Billeder:
Der kan blive taget fotos og/eller optaget video på kurser/seminarer, med henblik på dokumentation og formidling af arrangementet. Såfremt du har spørgsmål eller særlige ønsker i den forbindelse, er du velkommen til at kontakte Divisionsforeningen.
Kontaktinformation:
Divisionsforeningen er dataansvarlig for de personoplysninger, der benyttes i forbindelse med afvikling af kurser og seminarer, og kontaktoplysninger fremgår nedenfor.
Divisionsforeningen
DBU Allé 1
2605 Brøndby
E-mail: df@df.dbu.dk
Kontakt - Divisionsforeningen:
Ved spørgsmål kan Divisionsforeningen kontaktes:
Martin Rønnow Kronborg
Telefon: 30 90 57 63
Mail: mrkr@df.dbu.dk
Kasper Kragh
Sikkerhedschef
Telefon: 35 29 91 03
Mail: kasp@df.dbu.dk