Mindeskrift for Jan Busk
Jan Busk er død, 62 år gammel.
Stifteren af FA2000 og klubbens mangeårige formand Jan Busk afgik i går, mandag, ved døden efter kampen mod en tilbagevendende kræftsygdom.
Jan var en af FA2000’s store skikkelser, hvor han var formand for klubben fra FA2000’s begyndelse og frem til midten af 2020. Jan havde inden stiftelsen af FA2000 slået sine folder i FB og Frederiksbergkammeraternes Idrætsforening (FKIF). Jan var kendt som en ildsjæl, og som en af de drivende kræfter bag udviklingen af FA2000, der på kun 21 år opnåede status som 2. divisionsklub.
Vi vil fra Divisionsforeningen gerne takke Jan for hans enestående arbejde for FA2000 og for dansk klubfodbold.
Vores tanker går til familien og alle i FA2000.
Æret være Jan Busks minde.